Trationen med at bære en surcot over rustningen opstod under korstogene. Surcoter hjalp med at modvirke overophedning ved at forhindre solen i at skabe direkte stråler på rustningen. Desuden ydede surcoter en ideel beskyttelse af ringbrynjen og beskyttede senere pladerustningen mod tæring og rust. Denne surcot er udstyret med en slids, hvilket gør det lettere for ridderen at bruge den til kavaleriformål. Fra slutningen af det 12. århundrede bar riddere primært lange surcoter. Fra midten af det 13. århundrede begyndte de i højere grad at blive udsmykket med personlige våbenskjolde og blev undertiden båret af fodfolk i ridderens følge ud over ridderstanden selv. I begyndelsen af det 14. århundrede kom kortere surcoter på moden, og i slutningen af det 14. århundrede blev de erstattet af kjortler (juponer).
Denne surcot er lavet af bomuld og måler 127 cm i længden.
