Ringbrynjehoser var den almindelige type benbeskyttelse af metal i Europa fra det 9. til begyndelsen af det 14. århundrede. De tilbød fleksibel beskyttelse mod de fleste våben, men blev gradvist erstattet af pladerustninger af jern fra anden halvdel af det 13. århundrede. De tidligste eksemplarer dateres tilbage til det 9. århundrede, såsom en ringbrynje-dækket fod i katakomberne i Kyulevcha i Bulgarien. Byzantinsk kunst viser ringbrynjehoser, der når til læggen, i Tokali Kilise (10. århundrede) og Karanlik Kilise (11. århundrede). Hele ringbrynjehoser blev sandsynligvis brugt allerede i begyndelsen af det 9. århundrede og spredte sig via Donau eller Italien, hvilket Stuttgart-psalteret også viser. En af de mest berømte afbildninger i Vesteuropa findes på Bayeux-tapetet (1066-1083), hvor Vilhelm Erobreren og andre riddere bærer dem. Omkring 1200 var ringbrynjehoser næsten standardudstyr for riddere og væbnere.
Disse ringbrynjehoser er fremstillet af 1,6 mm tykke, nittede runde ringe med en indvendig diameter på 8 mm. De bronzerede ringe er håndvævet i et fire-til-en-mønster. De måler 118 cm i længden, 60 cm i bredden øverst og 46 cm i bredden nederst. Vægt: 6 kg.
