Dette drikkehorn-beslag er en kopi af en original fra det 13. århundrede fundet på Douglas Castle i Skotland (Dumfries & Galloway). Denne drikkehornsspids fra det 13. århundrede henviser til vikingetiden og var muligvis baseret på en meget ældre original. Beslaget er fremstillet af bronze og måler 5,7 cm i længden, 2,2 cm i bredden og har en 4 cm lang stang. Det er velegnet til drikkehorn med en spidsdiameter på 1,9 cm.
Dette drikkehornsbeslag fra det 13. århundrede blev fundet i regionen Dumfries & Galloway (fæstning for frisere og Gall-Ghaidhealaibh (“de fremmede gæleres land”), hvilket henviser til blandingen af oprindelige gæliske og vikingeforfædre. Det var en region, der stadig var stærkt præget af både gælisk og vikingekultur. Helt frem til 1263 efter slaget ved Largs var de fleste skotske øer stadig under den norske krones styre.
I indoeuropæiske kulturer havde ulven en dobbelt betydning. Dyret var en farlig fjende, men blev også respekteret for sin list, styrke og voldsomhed. Dette forhold førte til ritualer, hvor ulven var i centrum. Koryos-ritualet er et vigtigt udtryk for denne ulvekult. Herfra udviklede de germanske Ulfheðnar sig – krigere der tilbad Odin (Wodan) og var kendt som “Odins ulve”. I germansk og oldnordisk kunst symboliserede ulve loyalitet, beskyttelse, aggression og strategisk indsigt.
