Dette smykke er inspireret af et senmiddelalderligt pilgrimsskilt, der forestiller historien om Aristoteles og Phyllis. Dette motiv var meget populært i løbet af høj- og senmiddelalderen og blev primært brugt til underholdning.
Skiltet forestiller Phyllis, der rider på Aristoteles med en pisk i hånden, mens hun leder ham gennem en have. Hans uopfyldte begær symboliseres af hans erektion, som er gengivet på en udtrykkelig måde. Originalmodellen til dette pilgrimsskilt stammer fra Nederlandene og tilhører gruppen af middelalderlige erotiske skilte, som var udbredte i denne region.
Ligesom de originale middelalderlige pilgrimsskilte er bagsiden udstyret med en flad nål med et låsesystem, så stykket kan fastgøres sikkert på tøjet. Der er også en lille ring, så det kan bæres som vedhæng om halsen.
Historien om Aristoteles og Phyllis
Den middelalderlige fortælling om Aristoteles og Phyllis illustrerer temaet om den vise mand, der forføres, narres og offentligt ydmyges af en smuk kvinde.
Kong Filip af Makedonien betror sin søn Alexander til den berømte filosof Aristoteles til opdragelse. Alexander bliver imidlertid så uigenkaldeligt forelsket i den smukke Phyllis, at han forsømmer sine studier. Aristoteles beslutter derfor at adskille de to elskende, ikke mindst fordi han selv nærer følelser for Phyllis.
Da Phyllis føler sig berøvet sin kærlighed, beslutter hun sig for at hævne sig på Aristoteles. Når han foreslår at tilbringe natten med hende mod betaling, lader hun til at acceptere, men stiller én betingelse: Aristoteles skal bære hende gennem haven som en hest.
Phyllis sætter en sadel på ham og rider på ham gennem haven, mens hun synger en kærlighedssang. Dronningen og hofdamerne overværer tilfældigt scenen. Aristoteles bliver dermed til grin for alle og flygter i skam til et fjernt land, hvor han mediterer over begærets destruktive kraft.
Motivets historiske betydning
Temaet om den vise mand, der ydmyges af en klogere kvinde, har været kendt siden det 5. århundrede og optræder også i kinesiske, arabiske og persiske fortællemåder. Det menes at være kommet til Europa på korstogenes tid og opnåede stor populariet mellem det 13. og 16. århundrede.
Ud over litteraturen blev dette motiv gengivet bredt i kunsten i slutningen af middelalderen. Man finder det på adskillige genstande fra adelens dagligliv, herunder knivskafter, kamme, skulpturer samt relieffer, der pryder kirker og katedraler.
- Mål: 3,8 × 4 cm
- Materiale: bronze
