Denne ring blev fundet i en germansk kvindegrav fra det 3. århundrede e.Kr. i Himlingøje, Danmark. Kvinden var mellem 40 og 50 år, da hun døde, og tilhørte det lokale germanske aristokrati. Selvom Danmark aldrig var en del af Romerriget, var det stærkt præget af det romerske kulturområde.
De nordlige germanske stammer lod deres krigere kæmpe som auxilia og foederati i de romerske hære, og der var en livlig handel mellem regionerne. Dette resulterede i en norgermansk kultur, der ud over traditionelt germansk håndværk satte stor pris på romerske luksusvarer. Ud over to ringe bar denne kvinde også to armbånd med stiliserede slangehoveder samt en fibula, hvori der var ridset runer med teksten ‘widuhudaR’. I munden havde hun en mønt med til betaling for rejsen til dødsriget, efter romersk skik.
Slangen optrådte hyppigt i romersk kunst og smykkekunst for at beskytte familiens velstand.
I græsk oldtid og nordisk bronzealder symboliserede slangen helbredelse. Denne slangedyrkelse, som vi ser i den romerske kultur, kan have sin oprindelse i Makedonien, hvor slangen blev betragtet som et frugtbarhedssymbol. Derfor bar kvinder med glæde slangeformede smykker.
Originalen befinder sig i dag på Nationalmuseet i København. Denne ring fås i størrelse S, M og L.
