Denne ring blev fundet i en germansk brandgrav fra det 3. århundrede i Naustdal, Norge. Lignende slangeformede ringe fra samme periode er blevet fundet andre steder i Skandinavien. De understreger den livlige kontakt mellem den nordgermanske verden og det Romerske Rige. De germanske stammer lod deres krigere kæmpe som auxilia og foederati i de romerske hære, og der var en livlig handel mellem de to regioner. Dette resulterede i en nordgermansk kultur, som ud over sine traditionelle germanske genstande satte pris på romerske luksusvarer.
Det er bemærkelsesværdigt, at denne ring blev forsætligt brudt under kremeringen. Det er muligt, at bæreren var en rituel specialist, der kan sammenlignes med den senere vølve. Ringen kunne besidde en magisk kraft, og derfor blev den brudt for at sikre, at den ikke faldt i de forkerte hænder.
Originalen er i dag en del af det norske historiske museum i Bergen. Lignende ringe er fundet i Himlingøje og Nordrup i Danmark. Denne ring fås i størrelse S, M og L.
Slangen blev ofte afbildet i romersk kunst og smykker og beskyttede familiens velstand. I den græske antik og den nordiske bronzealder er slangen knyttet til helbredelse. Denne slangedyrkelse, som vi ser i den romerske kultur, opstod måske i Makedonien, hvor man troede, at slangen var et frugtbarhedssymbol. Derfor bar kvinder gerne slangeformede smykker.
