Håndlavet replika af et tidligmiddelalderligt klobæger (claw beaker), inspireret af arkæologiske fund fra England. Denne karakteristiske beholderetype kendes i den arkæologiske litteratur som et claw beaker, på dansk kaldet et klobæger.
Dette bæger er især kendetegnet ved sin særligt originale håndværksmæssige og kunstneriske udførelse. Bemærkelsesværdige hule glastappe er påført beholderens korpus og leder tankerne hen på nedadbøjede kløer. De øverste og nederste dele er desuden prydet med fine, horisontale glastråde. Resultatet er en genstand med et udtryk, der på én gang er arkaisk, organisk og overraskende moderne.
Denne replika vidner om det høje niveau, som glashåndværket i den tidlige middelalder nåede op på.
- Højde: 17 cm
- Bredde: 9 cm
- Materiale: Glas
- Datering af historisk model: Tidlig middelalder, ca. 6.–7. århundrede
- Kulturel kontekst: Tidlig angelsaksisk periode, samtidighed med Vendel-tiden i Skandinavien
- Model: Arkæologiske fund fra England
- Tjekkisk håndværk
Claw beaker – klobæger
Claw beakers eller klobægre hører til blandt de mest bemærkelsesværdige glaskarformer fra den europæiske tidlige middelalder. Deres navn stammer fra de karakteristiske glastappe, der er påført beholderens krop, hvis aflange og bøjede form minder om kløer eller rovfuglekløer.
Disse bægre er primært kendt fra arkæologiske fund dateret fra det 5. til det 7. århundrede. De findes både i det kontinentale Europa og i det angelsaksiske England. De britiske eksemplarer stammer især fra gravpladser tilhørende gamle angelsaksiske samfund, og nogle er blevet fundet i usædvanligt rige grave.
Berømte fund i England
En vigtig samling af disse beholdere stammer fra Taplow i Buckinghamshire, hvor en usædvanlig rig angelsaksisk grav blev opdaget i 1883. Ikke færre end fire klobægre blev fundet i denne grav. De udgør elegante eksempler på denne type tidligmiddelalderligt glaskunsthåndværk og dateres til begyndelsen af det 7. århundrede.
Andre eksemplarer er kendt fra gravpladserne ved Mucking i Essex, Buckland nær Dover og Great Chesterford i Cambridgeshire samt fra andre angelsaksiske steder. Arkæologiske fund viser, at der fandtes flere varianter, som adskilte sig ved antallet og placeringen af kløerne, bægerets proportioner samt glassets farve.
Glasfremstilling i den tidlige middelalder
Beholderens hovedkorpus blev fremstillet ved glasblæsning. De karakteristiske plastiske elementer blev derefter formet af varmt glas, påført bægerets krop og trukket ud for at opnå den ønskede form. Dekorationen kunne også fuldendes med fine glastråde viklet rundt om beholderen.
Kombinationen af et blæst glaskorpus, påførte dekorative elementer og glastråde vidner om datidens glasmageres store dygtighed. De originale beholdere har ofte meget tynde vægge, og deres fremstilling krævede en erfaren håndværker.
Det angelsaksiske England og Vendel-tiden
Datering af disse bægre overlapper delvist med den periode, der i Skandinavien kaldes Vendel-tiden, omtrent fra 550 til 800 e.Kr. I England knyttes de tilsvarende århundreder generelt til den tidlige angelsaksiske periode.
Disse to regioner tilhørte en indbyrdes forbundet nordeuropæisk verden, hvori genstande, materialer, kunstneriske indflydelser og former for elitens statusrepræsentation cirkulerede. Luksuriøse glasbeholdere kunne bruges ved gilder og ceremonielle måltider og udgjorde samtidig et synligt udtryk for deres ejeres sociale status.
