Traditionen med at bære en surcoat over rustningen opstod under korstogene. Surcoats hjalp med at undgå overophedning ved at forhindre solen i at ramme rustningen direkte. Derudover tilbød surcoats en ideel beskyttelse af ringbrynjen og beskyttede senere pladerustningen mod korrosion og rust. Denne surcoat er udstyret med en slids, hvilket gør det lettere for ridderen at bruge den til hest. Fra slutningen af det 12. århundrede bar riddere primært lange surcoats. Fra midten af det 13. århundrede blev disse i stigende grad prydet med personlige våbenskjolde og blev båret, udover af ridderstanden, til tider også af deres følge af infanteri. I begyndktionen af det 14. århundrede kom kortere surcoats på mode, og i slutningen af det 14. århundrede blev de erstattet af kjortlen.
Denne surcoat har et ternet mønster. Den er lavet af kraftig bomuld, falder lige og har slidser i siden fra taljen for at sikre bærekomfort, og så den endda kan bruges til hest. For og bag har den kortere slidser. Surcoaten kan fastgøres med et bælte over dit tøj eller din ringbrynje.
