Disse kopier af kejser Claudius’ Aureus, kejser Augustus’ Denarius, kejser Neros Sestertius og Dupondius samt kejser Antoninus Pius’ As er støbt direkte efter originale mønter og fremstillet i tin. Guldaureusen er forgyldt med 22k guld, og sestertius, as og dupondius har en bronzefinish.
Emballagen, der er udformet som en brochure, har udskæringer midt på siden, hvor mønterne er placeret i gennemsigtige plastblistre. Forsiden viser en romersk mosaik, og indersiden byder på andre romerske motiver. Sættet indeholder information om møntfremstilling, deres funktion som “aviser” og de forskellige værdier.
Mønterne blev først forberedt af møntmesteren, som udvalgte en passende metallegering. Guld-, sølv- og kobberlegeringer blev brugt mest almindeligt. Møntemnerne (flans) blev produceret ved at støbe det smeltede metal i forme for at danne runde skiver.
Møntens motiv blev graveret ind i stampen. Der blev lavet én stampe til forsiden og én til bagsiden.
Det smeltede møntemne blev placeret mellem de to stempler, som hvilede på en ambolt, og det øverste stempel blev slået hårdt med en hammer. Møntningen foregik som regel i hånden. Mønterne blev med jævne mellemrum trukket ud af cirkulation og smeltet om til nye udstedelser.
I en tid hvor fjernsyn, radio og aviser endnu ikke fandtes, var det ikke nemt at sprede information over et så stort territorium som det Romerske Rige. Mønter var et effektivt middel til at udbrede ideer og propaganda blandt befolkningen.
Forsiden af mønten bar som regel et portræt af den regerende kejser, hvilket gjorde det muligt for folk at genkende hans ansigt. Visse kejsere afbildede også familiemedlemmer.
De fleste budskaber befandt sig på møntens bagside. Ofte blev de romerske guder fra pantheonet afbildet, hvis kejseren ønskede at associere sig med deres egenskaber (f.eks. Minerva som fredsbærer).
Dyr eller mytologiske væsenere optrådte også ret ofte på romerske mønter. Visse dyr var knyttet til specifikke guder. Augustus’ denarius viser f.eks. Stenbukken som henvisning til hans stjernetegn. Andre dyr symboliserede styrke eller mod.
Bygninger, såsom templer, optrådte ligeledes på mønterne, især på dem fra Nero og Antoninus Pius. Der blev også afbildet militært udstyr.
Bogstaverne SC, som står for Senatus Consulto (“ved senatsbeslutning”), optræder ofte på bagsiden af romerske mønter.
- Importeret fra Storbritannien
