Traditionelt skrives der med en gåsefjer. Gåsefjer blev brugt til at skrive med helt frem til det 18. århundrede. Den nederste del af fjerene kan nemt tilskæres, så de er klar til brug med det samme.
Den shamanske metamorfosetradition går helt tilbage til mesolitikum. Denne tradition fortsatte ind i bronzealderen, hvorfra germanere, keltere og vikinger stammer. Under en rituel ekstase forlader en shamansk præstinde sin egen kropp og bliver en integreret del af det mytologiske væsen, hun symboliserer. Dette kan genfindes i oldnordiske kilder, som understreger, at man ved hjælp af disse sejd-ritualer kunne forudsige fremtiden. Vandfugle spillede en særlig rolle for disse udøvere. Forskellige vikingebegravelser for vølver indeholder dele af vandfugle.
